Trailcupkurser

Alle fotos: Claus Hilmar

Få styr på teknik og taktik

Trailcuppen har for alvor fået fat i en stor del af dem som elsker at køre trail. Men, mens tilgangen og niveauet er vokset er sværhedsgraden på stagene også steget markant. Det betyder også, at rigtigt mange er kommet i tvivl om, de har teknikken og modet til at deltage.

Som sponsorer og venner af Trailcuppen har vi fået lov til at bruge vores indsigt og instruktørskills til at lave forberedende kurser forud for hver afdeling!

På kurserne kører vi på stages som tidligere har været brugt til Trailcup (for så vidt hvor der køres weekenden efter). Vi prøver de nødvendige teknikker på “sikker grund” og fører dem ind på sporet. Vi diskuterer også linjevalg og spotter “safe zones”, som vi kan udnytte til vores fordel. Opbygningen tager både højde for at nogle ikke har kørt før og andre har kørt men gerne vil optimere. Hvis der er stor tilslutning niveauinddeler vi i flere hold.

Krav til egenfærdighed

Vi kan ikke lærer en helt ny mountainbiker at køre Trailcup på 3 timer! Derfor anbefaler vi at du har nogenlunde styr på følgende:

 

    • Kører sikkert på røde spor og snuser til sorte.

    • Kører sikkert over drops på op til 30cm.

    • Har fysik til at køre 25-30 km med op mod 800 hm (gerne på ebike)

    • Basal svingteknik

    • Er i stand til at hygge og suge den unikke Trailcupstemning ind

Kurser forud for hver afdeling

Der er 4 afdelinger tilbage af Trailcuppen. Afdelingerne har forskellig sværhedsgrad og stiller derfor lidt forskellige krav til rytterne. Kursernes indhold er 100% tilpasset den kommende afdelings sværhedsgrad og karakteristika. Kurserne bliver afviklet i selve Trailcupområdet eller i et lignende (Secret Loam 2) og de afvikles tirsdage før løbet.

De 4 kurser:

 

9. maj, Nordskoven Silkeborg

Silkeborgafdelingen bliver kørt blindt, men hører alligevel til i den "lette " ende af Trailcupskalaen. Vi fokuserer på loam og offcamber, men også på, at køre et spor blindt. (Vi skal nok finde noget I ikke har kørt:))
Vi starter kl. 17.30 og kører 3 timer.
Instruktør: Morten Agersnap
Pris: 500,-
Tildmelding: Nederst på siden.

30. maj, Vejle (Ibæk Strandvej)

Vejle er traditionelt i den svære ende af Trailcupskalaen. Terrænet omkring byen er spændende og der er efterhånden mange fede områder. Vi træner på nogle klassiske nedkørsler, så man tydeligt får fornemmelse af niveauet. Fokus på fede spor og teknikken til dem.
Tid: 17.30 til 20.30 (efterfølgende mulighed for dukkert og en is)
Instruktør: Morten Agersnap
Pris: 500,-
Tilmelding nederst på siden.

22. august, Nordskoven Silkeborg

Vi holder Secret Loam 2, secret. Derfor kører vi kurset i Nordskovens træningsområde. Men vi ved 100% hvad der venter på den sværeste afdeling af Trailcuppen. Vi finder de steder der minder mest om de hemmelige spor og tilpasser teknik og taktik efter dem. Store drops, stejlt terræn, offcamber rødder og loam bliver temaerne.
Instruktør: Morten Agersnap
Tid: 17.30 til 20.30 Pris: 500,-
Tilmelding: Nederst på siden

26. september, Bjerre Skov

Bjerre er tilbage i Trailcuppen og det betyder mere fokus på fartgenerererne teknikker og hop. Vi kører nogle af nedkørslerne som var med sidst Trailcuppen var på besøg og prøver at ramme forhindringerne med høj hastighed.
Tidspunkt: 17.00 til 20.00
Instruktør: Morten Agersnap
Pris 500,-
Tilmelding: Her under.

Tilmeld dig her: