Bikepark-Forløb

Bliv tryg i bikepark. Vi kører tre aftner og deler op i lidt forskellige temaer, med en rød tråd.

Første aften – Svingteknik til Bikepark

Sving i bikeparks er ofte anderledes end dem vi møder på de traditionelle spor. De er i princippet bygget til, at man kan holde en høj hastighed gennem dem, så man har fart nok til de hop og andre udfordringer som kommer efter svinget. De er bygget op med store berms og svingene er runde i en jævn bue. Men… det kræver den rette teknik for at kunne holde farten i dem og nok også en del mod.

Vi arbejder med de rigtige bikepark-teknikker og øger gradvist farten, så vi bevarer trygheden og bygger modet stille og roligt op.

Anden aften – luft under hjulene

Hop er en stor del af kørsel i bikeparks. I Silkeborg Bikepark er der et stor udvalg af hop i forskellige størrelser og udformninger. Men hvis man ikke har den rette teknik kan de virkelig volde problemer og være desiderede farlige.

Igen går vi stille og roligt frem og bygger teknikken op fra bunden. Der er desværre ingen shortcuts når det kommer til hop, så vi er grundige. Udgangspunktet for alle hop er et bunny hop og vi går det igennem, inden vi tager det med på de “mindre” hop i parken.

Tredje Aften – Vi flyver højere

Temaerne for de første aftener repeteres, så vi kan bygge selvtilliden op, inden vi prøver kræfter med lidt større hop. Når man flyver på større hop, bliver straffen også større hvis man fejler. Det betyder meget både i forhold til fysikken, teknikken, men også det mentale.

Vi kommer derfor til at arbejde med nogle gode tips til at bruge alle tre områder til at komme godt og sikkert i luften og frem for alt ned igen.

Højtuddannet MTB-instruktør

Morten Agersnap har den højeste instruktør og guide-certificering man kan få på dansk jord. Det betyder at alle teknikker og teorierne bag er forankret i den europæiske uddannelsesvej, EO. Det vil sige at der ligger masser af teori og argumentation bag teknikkerne der arbejdes med. De er altså IKKE hovsaløsninger og opfundet til lejligheden. Med 35 års erfaring i undervisning på ski og mtb har Morten også en god forståelse og situationsfornemmelse ift de mentale barrierer og udfordringer kursisterne kan møde. Dertil er han en af de rareste mtb-instruktører i Danmark;)

Tidspunkter:

1. aften.

Silkeborg Bikepark, 16. juni 2025 kl. 17.00 til 19.00. Mødested: Græsarealet nedenfor Klatreparkens bygninger.

2. aften.

Silkeborg Bikepark, 23. juni 2025 kl. 17.00 til 19.00. Mødested: Græsarealet nedenfor Klatreparkens bygninger.

3. aften.

Silkeborg Bikepark, 30. juni 2025 kl. 17.00 til 19.00. Mødested: Græsarealet nedenfor Klatreparkens bygninger.

Pris: 1000,- for alle tre gange!

Tilmelding:

Udfyld formularen herunder.

Efter tilmelding modtager du en mail med mere info og betalingsopkrævning.

Der kan godt gå et par dage, da vi ofte er på cyklen;)